Tema: Herpes virus i udbrud igen.

I denne måneds tema, har vi valgt at sætte fokus på den frygtede herpesvirus, som desværre igen i år har været flere tilfælde af. Herpesvirussen har ramt Holstebro Sportsrideklub virkelig hårdt. De har på nuværende tidspunkt mistet 5 heste og klubben har været fuldstændig lukket ned siden den 6. maj. Det er endnu uvist, hvornår klubben igen kan åbne op. Flere rideklubber i omegenen har ligeledes valgt at holde alle heste hjemme og lukke dørene for udefrakommende heste, for at undgå smitten i at sprede sig. Derudover er en pony på Mors blevet aflivet, muligvis også på grund af Herpes virus.

Når der kommer sådan et voldsomt udbrud, som det vi nu har set i Holstebro, bliver mange heste- og ponyejere naturligvis bekymrede. Kan min hest blive syg? Skal jeg holde min hest/pony hjemme i stalden for at undgå smitten? Og hvad hvis jeg har mistanke om at min hest/pony kan være smittet?

I disse tema artiker omkring herpesvirus prøver vi at svare på alle de spørgsmål, du som hesteejer måtte sidde med omkring sygdommen. Så ved du hvordan du skal forholde dig.

I 2018 oplevede vi i Danmark også flere tilfælde af Herpes virussen, 3 heste på Fyn døde af sygdommen og det satte for alvor rædsel i de danske hesteejere. Flere stævner blev aflyst og mange ryttere valgte også at holde deres heste hjemme i områder, hvor det ellers blev vurderet at det var sikkeret at tage af sted.

Det er klart for enhver, at man som hesteejer bliver bange når der sker sådan noget her. Vi elsker alle sammen vores heste og ponyer utrolig højt. De er vores venner, vores samarbejdspartnere og mange står også i en stor økonomisk værdi. Derfor kan vores heste både være uerstattelige, fordi vi ikke kan finde en som den vi har igen og vi har måske heller ikke råd til en ny.

Så vi skal passe godt på vores heste og ponyer. Og vi skal absolut ikke tage nogle chancer, særligt ikke med så voldsom en virus som den som huserer på Holstebro Sportsrideklub. Men vi skal selvfølgelig heller ikke gå i panik. Det er vigtigt, at vi lytter til vores dygtige dyrlæger og ikke mindst respekterer de retningslinjer der bliver givet, så vi undgår at smitten spreder sig.