10 gode råd til flotte hestebilleder

Drømmer du også om at tage flotte billeder af din hest eller pony, som du kan dele med dine venner på instagram eller til at putte i en ramme, så du kan nyde dem hjemme på værelset. Men måske lykkes det ikke altid at få taget de billeder i hus som du godt kunne tænke dig. Men bare rolig, vi er klar til at hjælpe dig. Vi har 10 gode råd til dig der kan hjælpe dig på vej til bedre billeder.Den rigtige baggrund

1. Den rigtige baggrund

Inden du finder kameraet og ponyen frem, så skal du lige overveje hvor du vil tage dine billeder. En god baggrund at tage billeder af din pony, kan være foran en flot mark, en grøn hæk eller nogle flotte blomstrene træer.

Det er vigtigt at baggrunden er ensartet og ikke tager fokus fra hovedpersonen – nemlig din pony. Så undgå billeder hvor der fx. er menesker i baggrunden der ikke skal være en del af billedet, biler, en mødding. Baggrunden skal gerne være pæn at se på.

2. Gør din hest i stand

Når du ved hvor du vil have taget billeder, så skal du have gjort din pony klar til at få taget billeder. Sørg for at din hest er ren og pæn. Det er ikke så fedt at få taget de helt perfekte billeder, hvis din pony så har en gul tisplet på halsen. Du tænker måske at så kan i bage tage billeder fra den anden side. Men som du nok ved, så kan vores kære firebenende venner godt være lidt forudsigelige. Så det er ikke sikkert din pony vil stå stille lige i den vinkel du havde forestillet dig. Så vær forberedt på mange forskellige billeder i forskellige vinkler.

3. Hvordan gør jeg min pony lækker?

Ja hvordan gør du så din pony klar til at få taget billeder? Ligesom når du skal til stævne. Pæn ren og veltrimmet. Du kan med fordel bruge lidt babyolie i din ponys hoved, til at fremhæve dens udtryk. Du tager lidt og gnider i hænderne. herefter smørrer du lidt om ponyens øjne og mule.

Brug gerne lidt showshine i ponyens pels og hale så ponyen er flot og skinnede over hele kroppen. Sørg for også hovene er rene og pæne. Smør også gerne dem med enten hovolie eller hovlak. Har du ingen af delene kan du også sagtens smørre hovene med ganske almindelig madolie.

4. Sørg for at have en hjælper

Det er både nemmere og sjovere, hvis man er 2. Det er også så godt som umuligt både at skulle styre kamera og få ponyen til at stå på den rigtige måde. Du vil jo gerne din pony til at stå korrekt og gerne med ørerne fremad.

5. Få ørerne fremad

Du har sikkert allerede en masse billeder af din pony hvor den enten har begge ører tilbage, eller måske bare det ene – og helt ærligt, det er altså ikke ligefrem din ponys bedste side vel? Men hvordan får du så de her gode billeder, hvor din pony kigger opmærksomt på kameraet med begge ører fremme. Ligesom de billeder du ser i bladene?

En ting er sikkert, din pony tager ikke ørerne frem og kigger opmærksomt på fremad af sig selv, der skal altså hjælpemidler i brug! Det er en god idé at medbringe noget som din pony synes er interessant og måske endda lidt farligt, så du kan tiltrække dig dens opmærksomhed. Det kan fx. være en bamse eller et stykke lejetøj som der kan viftes lidt med. Men ofte er en pose der rasler også nok til at fange ponyens opmærksomhed.

6. Det rigtige lys

Det er ikke ligemeget hvornår du tager dine billeder. Du vil gerne have så meget lys på dine billeder som muligt. Så derfor bliver de bedste billeder selvfølgelig taget i naturlig dagslys. Man kan være fristet til at tage en masse billeder på en høj flot solskinsdag. Men det kan faktiske også være svært at tage billeder når solen står højt på himlen. solen blænder og gør det svært at se ordentligt, ligesom solen giver mange skygger, som heller ikke er så pæne. man vil helst undgå for mange skygger i sine billeder. Jeg foretrækker selv at tage billeder i dagslys, men gerne med til skyer på himlen.

7. Hav god tid

Sørg for at sætte rigeligt med tid af, når du skal i gang med at tage dine billeder. Det er langt fra sikkert at det bliver de bedste billeder du får taget fra start af. Fotografering kræver masser af tålmodighed, især hvis du håber på at fange nogle helt særlige, sjove og unikke billeder af din pony.

Det er heller ikke sikkert at din pony er helt med på dine ideer, så derfor kan det også tage lang tid at få din pony til at stå i positioner, som du ønsker dig.

8. Udstyret

Et godt spejlrefleks kamera er jo lækkert at have til rådighed, når man gerne vil tage gode billeder. Men de er ofte dyre og det kræver faktidk en del øvelse og viden at få det optimale ud af sådan et kamera, der jo har et hav af forskellige indstillinger. Idag er mange af os så heldige at have gode telefoner, der har virkelig gode kameraer, så det kan sagtens lade sig gøre at få taget virkelig gode billeder med sin mobiltelefon. Især hvis du lige sætter dig ind i mulighederne på din telefon.

9. Bare fyr løs!

Når du har både pony og kulisse klar, så er det bare med at få skudt nogle billeder. Tag endelig rigeligt med billeder. Mange kameraer – også dem vi har på telefonerne – kan indstilles til at tage små serier af billeder. På den måde er du sikker på at få fanget de gode momenter også selvom din pony kun viser sig fra sin bedste side i et split sekund. Det er selvfølgelig et stort arbejde at sortere i billederne efterfølgende, og mange af billederne er med garanti ikke fantastiske, men til gengæld skulle der også gerne være nogle pletskud imellem.

10. Ridebilleder

vil du gerne tage billeder af din pony i bevægelse eller måske ridebilleder, så gælder selvfølgelig de samme råd som hidtil. Det kan dog være svært at tage gode ridebilleder, særligt hvis du tager dem i en ridehal. Det manglende lys, gør ofte billederne mørke eller slørende. Så har du ikke et kamera med et objektiv, der er egnet til at tage bevægelsesbilleder i manglende lys, så giver det rigtig god mening at tage billederne udenfor. Og så er den grøn baggrund med træer eller marker jo altså også langt flottere end indsiden af en ridehal.

Rigtig god fornøjelse, vi håber i får taget nogle fantastisk flotte, gode og sjove billeder af jeres heste og ponyer.